Velkommen | Råd om syge børn | Råd til syge voksne | Kontakt lægevagten | Fritidssejlere | Døgnåbne apoteker |
 

Tip en venUdskriv artikel Akut hjælp fra land

Kontakt til land for akut hjælp

Inden du søger hjælp:
- Overvej om patienten er meget syg, syg eller bare ikke rigtig rask.
- Notér skibets position
- Find sygesikringsbevis (personnummer) frem
- Hav oplysninger om evt. medicinforbrug klar
- Kontroller patientens temperatur (ved mistanke om feber)

Mobiltelefon
Indenfor normal arbejdstid kontakt da din egen læge eller dennes stedfortræder.
Udenfor normal arbejdstid kontakt lægevagten.

Du kan kontakte 112 fra din mobiltelefon, hvis der er dækning, også selvom telefonen er spærret eller du ikke har et SIM-kort - husk at sige, at du er til søs.

112 kan viderestille til lægevagten.

VHF
Har du brug for hjælp fra land, kan du på VHF kanal 16 kontakte Lyngby Radio.

Afhængig af, hvor alvorlig situationen er, kan Lyngby Radio kontakte 112 eller Søværnets Operative Kommando.

Ved mindre alvorlige situationer, som dog kræver lægebistand, kan Lyngby Radio viderestille:

- Til din egen læge eller dennes stedfortræder (hverdage mellem kl. 08.00 - 16.00).
- Til lægevagten (aften og nat samt i weekender og på helligdage).

Samtalerne er gratis.

Radio Medical
Radio Medical er en særlig lægevejledning til søfarts- og fiskerierhvervet, som forudsætter særligt udstyr om bord og særlig uddannelse. Radio Medical er derfor ikke beregnet til fritidssejlere.

Hvis fritidssejlere alligevel benytter Radio Medical, skal der betales et honorar. Følg derfor i stedet ovenstående vejledning.




 
 Copyright © Mentor Instituttet

Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden